- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Menighedsrådsmøde
20. juni – kl. 17:30 - 21:00
Tema: Aktuelt tema
MENIGHEDSRÅD
MR udgør Kvaglund Kirkes øverste ledelse og er som sådan ansvarlig for kirkens liv og vækst. Det er særligt MR’s pgave at fastsætte gode rammer for kirkens liv, samt at være med til at sætte retning og fastlægge vision for kirkens vækst.
MR-møder
Der afholdes 7 ordinære MR-møder per år. 4 om foråret og 3 om efteråret. MR-møder har to halvdele. På første del af mødet behandles sager forberedt af FU, og på anden halvdel af mødet behandles på skift 7 forskellige områder i kirken. MR skulle gerne på den måde i løbet af et år komme omkring alle områder af kirkens arbejde og møde områdelederne fra de forskellige områder af kirkens arbejde og sammen med dem fastlægge kirkens strategi på de forskellige områder.
VISION OG RETNING
I begyndelsen af hver ny valgperiode for menighedsrådet udarbejdes en vision for den 4-årige periode, og denne genbesøges en gang om året på februar mødet. Første og tredje år udvides februar mødet til en decideret visionsweekend.
MØDETEMATIKKER
Kirkens indsats rettet imod børn og unge i og omkring kirken har sit eget fokus på MR-mødet i marts. 3 af menighedsrådets møder er sat af til hver sit område af kirkens “op”-, “ind”- og “ud”-dimension.
På mødet med fokus på kirkens “op”-dimension behandles kirkens gudstjenester, samt andre åndelige samlinger. Her tages kirkens profetiske team, samt gudstjenesteudvalget med på råd.
På mødet med fokus på kirkens “ind”-dimension fokuseres på menighedens fællesskab. Her inviteres lederen af kirkens fællesskabsgrupper, samt et evt. “hyrdeteam”- Mødet har fokus på fællesskabsdimensionen i det at være kirke og skal blandt andet omkring sommeroase, MenighedsCamp og andre fællesskabsorienterende aktiviteter.
På mødet med fokus på kirkens “ud”-dimension stilles der skarps på kirkens missionale indsats i lokalområdet og i byen. Her inviteres ledere fra tværkulturelle og diakonale indsatsområder, samt ledere af Alpha og andre evangeliserende aktiviteter.
2 møder om året er holdt fri til, at MR kan behandle et aktuelt tema. Det kunne for nuværende periode være kulturhuset, Corona udfordringer etc.
Du finder os i Konfirmandstuen.