FÆLLES JULEAFTEN
Hos Kvaglund kirke er vi glade for, hvis vi kan være med til at skabe fællesskab og give mennesker en god oplevelse. Det handler selvfølgelig også om når vi skal fejre jul.
Derfor inviterer vi alle, som har lyst til fælles juleaften i Kvaglund Kirke.
Arrangementet starter kl. 17.30 og man kan gå direkte til juleaften efter julegudstjenesten kl. 16.00.
Der vil blive tale om en juleaften, hvor vi forsøger at komme omkring alle de gode traditioner, som en familiejul almindeligvis byder på. Det skal være en festlig, hyggelig, glædelig aften med julemad og lækkerier, gaver, dans om juletræet, juleevangelium, julesalmer osv.
Sidste tilmeldingsdato den 12.december.
Udfyld nedenstående blanket og send denne til Inge Skjølstrup i Kvaglund Kirke på inges@kvaglundkirke.dk
Ansøg om Julehjælp i Kvaglund Kirke
Julen nærmer sig, og vi ved, at det kan være en udfordrende tid for mange familier. Derfor tilbyder Kvaglund Kirke julehjælp til dem, der har brug for en ekstra håndsrækning i denne højtid.
Hvem kan ansøge? Familier med hjemmeboende børn under 18 år, som bor i Kvaglund sogn i Esbjerg og hvor du og din samlever/ægtefælle er på kontanthjælp eller integrationsydelse i oktober 2024. Se flere detaljer i nedenstående dokument.
Hvordan ansøger man? Ansøgningsskemaer kan hentes i kirkens forhal eller downloades fra vores hjemmeside. Udfyld skemaet og aflever det i kirkens postkasse eller send det via e-mail til inges@kvaglundkirke.dk. Husk at medsende dokumentation for din ydelse for Oktober 2024.
Ansøgningsfrist: Sidste frist for at indsende ansøgninger er 13.december. Vi opfordrer til at ansøge i god tid.
Uddeling af julehjælp: Du vil få besked senest den 17.december om du kommer i betragning til julehjælp. Her vil du få nærmere info om hvor og hvornår du kan afhente julehjælpen.
Vi håber, at denne hjælp kan bringe lidt ekstra glæde og varme ind i jeres hjem i juletiden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på +45 3054 1066 eller Inges@kvaglundkirke.dk.