Dette er en klumme skrevet af stiftpræst Peter Sode Jensen til kirkebladet med emnet “Frivillighed” udgivet i juni 2024.
Ubetinget elsket
Når vi taler om frivillighed, engagement, medejerskab og værdien af at bidrage til fællesskabet, så kommer spørgsmålet nemt:
- Er du interesseret i hvem jeg er eller er du kun interesseret i, hvad jeg kan gøre for dig?
- Er det muligt at være en del af noget, uden at kunne bidrage og være frivillig?
- Er jeg overhovedet noget værd, når jeg ikke kan eller føler, at jeg ikke kan bidrage med noget?
- Er det nok at jeg bare er med?
Svaret på det er et rungende JA. Den kristne grundtanke er:
Bare det at du er til, så er du ønsket, villet og elsket. Punktum.
Da verdenen og alt som er derpå blev skabt, så er omkvædet i skabelsesberetningen: Gud så, at det var godt.
Når vi først har grebet betydningen af, at vi er elsket ubetinget, at vi ikke skal præstere og bidrage med noget for at bevise,
at vi har lov til at være på denne jord eller gøre os fortjent til at være en del af fællesskabet,
så kan der i kraft af dette opstå en sund lyst til at bidrage og hjælpe til – men man kan også lade være og så er man stadig lige berettiget til at være til og være en del af fællesskabet.
Fællesskabet som opstår, når vi er sammen om en opgave kan være fantastisk. Det er oftest en gave.
En gave så stor så vi gerne vil dele den med andre.
Derfor er det at vi så ofte spørger hinanden i kirkens mange forskellige aktiviteter og arrangementer: Vil du hjælpe med denne opgave?
Siger vi nej tak, så er vi stadig lige gode venner.
Fordi: Bare det at vi er til, er nok til at vi elsket ubetinget af ham som har skabt os med de muligheder og begrænsninger som vi nu engang har eller livet har budt os. Og ham som har skabt os, kan vi lære meget af 🙂
Peter Sode Jensen
Stiftspræst i Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe stift
