Somme tider hører man folk sige, at det er kedeligt at gå i kirke. Selv har jeg gået regelmæssigt i kirke i cirka 60 år. Og jeg har aldrig kedet mig nævneværdigt. Da jeg var lille og legede med biler, fik jeg lov til at tage nogle med, og det fungerede fint. Da jeg voksede fra bilerne, opdagede jeg, at jeg kunne gå i kirke uden, og det er også udmærket. Faktisk lidt af en fest.
Man sidder der på bænken og skal ikke andet. – Jo, man kan synge med på salmerne. Salmerne, der ofte har interessante tekster, som det kan være svært at forstå, men som næsten altid giver mening, når man giver sig tid til at lede efter den. De kan også være helt enkle, og f.eks. handle om at være glad. Glad for livet, verden, Gud og Jesus. Man bliver i godt humør af at synge dem.
Man kan også lytte til teksterne, der bliver læst op. Ligesom salmerne kan de være svære eller let tilgængelige. Men de er aldrig kedelige.
Prædikenen kan være god eller mindre god. Og hvis man er uheldig og den er det sidste, kan man glæde sig over, at der snart er altergang, og det er altid godt. Man får strakt benene og oplever noget helt særligt, når man sammen med de andre knæler foran alteret og modtager Kristi legeme og blod.
Lige inden sidste salme får man Guds velsignelse.
Og hvis præst og organist – eller band – ikke har valgt fuldstændig forkert, får man bagefter en relevant salme og noget god musik at forlade kirken på.
Og så er der kirkekaffe! – Hvis man da ikke har mere lyst til at gå direkte hjem og spise frokost.
Min erfaring er, at man bliver glad af, at gå i kirke. Glæde er et grundvilkår. Verden er grundlæggende god, fordi den er skabt af Gud. Det bliver man mindet om i kirken.
Det er ganske vist mere moderne at sige noget andet. Gud og glæde er kun for spejdere og fromme folk. Vil man tages alvorligt i eksistentiel forstand, er det sikrere at være negativ end positiv – areligiøs end religiøs – og i stedet for glæde f.eks. tale om angst, tomhed og død.
Den slags bliver der også talt om i kirken. Men i kirken får vi lov at tro og håbe og bede til, at Gud vil overvinde angsten, tomheden og døden. For os alle sammen. Og måske er det i virkeligheden det, der er allerbedst ved at gå i kirke.
Georg Græsholt
