Vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans!
Sådan synger vi i den sang, som alle danskere vel forbinder med Skt. Hans.
Alle vil gerne have fred. Fred i bred forstand; i Ukraine og de mange andre steder i verden, hvor man ikke nyder den tryghed, som vi gør her i Danmark.Men også fred i det nære; i lokalsamfundet og i familien. Spørgsmålet bliver så, hvordan vi skal opnå og bidrage til den fred.
Det jeg forbinder med Skt. Hans, svarer måske meget godt til en dansk tilgang til det spørgsmål; livemusik, pølser og fadøl. Eller måske en deling på Facebook:” Del dette, hvis du også ønsker fred her i Danmark og i hele verden!” Men det ændrer sandsynligvis ikke så meget. Nej, skal vi have fred, så skal vi af med dem og det som er skyld i ufreden. Vi skal gøre op med det onde.
Heksen, som vi brænder her til Skt. Hans, symboliserer alt det onde vi vil til livs. Og bålet skulle efter sigende give os fred for onde magter. Sådan tænker vi måske ikke i dag, men det gjorde man engang. Heldigvis er det bare dukker, vi brænder i dag, men sådan har det desværre ikke været altid, for engang brændte man hekse. Eller det vil sige, man brændte kvinder og mænd, som man mente var hekse. Som man mente udøvede trolddom. De blev typisk syndebukke, hvis der var sygdom eller hændelser, som ikke kunne forklares. Og de havde ikke så forfærdeligt gode muligheder for at vende folkestemningen. Man ville selvfølgelig gerne være sikker på, at der virkelig var tale om en heks. Derfor kunne man finde på, at binde den anklagede og smide hende i vandet. Druknede hun, så var hun nok alligevel ikke en heks. Overlevede hun, ja så var hun virkelig en heks og så blev hun henrettet. Det kan man da kalde en skudsikker fremgangsmåde.
Den sidste hekseretssag i Danmark foregik i 1693. Flere var anklaget i den sag, og der fik vi den sidste hekseafbrænding i Danmark. En af de anklagede i sagen, Abigael Nielsdatter, blev frifundet uden brug af metoder som den ovennævnte. Hun blev så alligevel landsforvist fordi hun på grund af retssagen havde fået et såkaldt ”ondt rygte.”
I Midsommervisen lyder det: ”Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde” Også i dag finder vi syndebukke, både som samfund men også som individer. Manglende vækst skyldes de dovne kontanthjælpsmodtagere, eller muslimerne eller en tredje gruppe. Kriminalitet og vold skyldes politikernes inkompetence eller globalisering eller noget tredje. Endnu bedre er det, når vi kan finde én syndebuk. Danmarks fodboldlandsholds træner er altid en skurk, måske faktisk lige med Kasper Hjulmand som undtagelsen. Den til enhver tid siddende statsminister er magtsyg og har ikke øje for os almindelige borgere. På den måde gør vi hekse og trolde ud af mennesker, som vi belejligt kan bebrejde for alskens dårligdomme. Også på et mere individuelt og personligt niveau brillerer mange af os i denne disciplin.
- Hvis min hustru bare kunne være lidt forstående, så ville vi ikke skændes så ofte..
- Hvis mine kollegaer bare gjorde deres arbejde ordentligt..
- Hvis mine venner bare kunne tænke lidt mindre på sig selv..
Det vi alle kan blive enige om, er ofte, at det hvert fald er de andres skyld. De andre er problemet. Det er nu engang rart med en god syndebuk at placere ansvaret og skylden hos. Engang jeg talte med min morfar om alle dårligdommene i vores samfund, fik jeg pludselig lidt røde ører, da han sagde: ”Det er nemt at kritisere, men vi har nok at gøre med os selv.”
Vi har nok at gøre med os selv.
Hvis det bål vi tænder i aften, skal symbolisere alt det onde, som vi gerne vil af med, har vi så ikke alle nogle ting fra eget liv, som vi ville ønske, vi kunne smide på? Minder om episoder du ville ønske, aldrig havde fundet sted. Minder om mennesker du har gjort fortræd og svigtet. Laster og dårlige karaktertræk som gang på gang virker ødelæggende for din og andres glæde? Så når jeg indledningsvist talte om at komme af med det onde, har vi så ikke nok at gøre med os selv? I stedet for at finde syndebukke i dem som er anderledes, i stedet for bagtalelse, mistænkeliggørelse og fordomsfuldhed, i stedet skulle vi måske begynde med os selv. Når vi bebrejder og bagtaler andre, skyldes det så ikke ofte en indre konflikt. Vi peger på de andre, så der ikke peges på os.
Jeg har tænkt en del på Abigael Nielsdatter. Tænkt på hvad et ondt rygte kan gøre. I dag bliver man nok ikke landsforvist pga. et ondt rygte, men man kan miste familie, venner, arbejde og sit gode helbred pga. et ondt rygte. Vi kan så nemt tale hinanden ned. Vi kan så nemt se, hvad alle de andre gør forkert, men kan glemme vores egne utilstrækkeligheder.
Især dem, som vi måske ikke helt forstår. Som familiefar kan jeg undre mig over, at andre slår græs lige præcis der, hvor mine børn skal sove middagslur, eller at unge mennesker kan finde på at høre høj musik efter kl 20(!) om aftenen. Og jeg glemmer lige, at jeg indtil for få år siden aldrig havde skænket den slags en tanke.
Som mand er det svært at forstå kvinder.
Som voksen er det svært at forstå børn.
Som et troende menneske er det svært at forstå ateister.
Men det bør vi stræbe efter. Det er mit ansvar at anstrenge mig for at forstå de andre. For alle mennesker har gode grunde til at være, sådan som de er, og tænke som de tænker.
Lad os tale hinanden op! Lad os anstrenge os for kun at tale pænt om andre mennesker, og sige fra over for dem som bagtaler. Det er bare ét eksempel på hvordan vi kan skabe fred og aktivt bekæmpe ondskaben. Ofte ligger fokus på det vi skal af med, men for at få fred er der også ting, vi skal have mere af. Glæde, forståelse, tilgivelse, hjælpsomhed og venlighed f.eks.
Når vi tør indrømme, at vi ikke selv er perfekte og ikke ligger inde med alle sandhederne, så bliver vi ydmyge. Så kan vi have den rette indstilling og være medmennesker og ikke modmennesker. Og så kan vi have fred med dem som ikke ligner os. Så kan vi have fred med dem, som tænker og tror anderledes end os.
Så kan vi have fred med vores naboer
Så kan vi have fred i familien
Så kan vi have fred i Kvaglund
Så kan vi have fred her til lands.
Og det er jo det alle mennesker gerne vil.
Så det er mit forslag i aften. Lad os smide idéen om ”De andres skyld” på bålet. Der er så meget vi ikke er herrer over. Men vi kan begynde med os selv. Vi kan spørge os selv: ”Hvordan er jeg med til at gøre min egen lille verden til et bedre sted at være.”
Fred kan du kun få, hvis du giver den.
Båltale af Søren Aalbæk Rønn, Kvaglund
