Onsdag d. 23. juni havde vi en dejlig Sankt Hans aften i Kvaglund Kirke.
Aftenen startede med grill kl. 17.30. Her havde alle medbragt hver deres mad og hyggede sig med snak over grillen, mad, og samvær. Der kom mange mennesker – også flere end vi plejer at være. Hvor end man kiggede hen, sad der smilende mennesker og hyggede sig og nød at vi nu endelig kunne mødes igen. Særligt var der rigtig mange børn. Det var en fryd at se alle de glade børn, som løb rundt og hyggede sig med sjov og leg.
Kl. 18 kom tryllekunstner Jesper Grønkjær på banen. Han underholdte børn og voksne med et underholdende show. Jesper formåede virkelig at fange både børn og voksne og alle var godt underholdt. Der blev grinet højt af hans vittigheder og fjollede tryllerier. Showet sluttede af med en hvid kanin – i ægte tryllestil.
Efter trylleshowet var der leg på plænen for børn og barnlige sjæle. Her var der rundbold for de ældste børn og “banke-banke-bøf” for de yngste. Der var gang i den – flere forældre nød nok, at børnene var underholdt, så de kunne få tid til at sidde og snakke med venner og bekendte.
Til Sankt Hans hører også båltale. I år var det Peter Sode Jensen, stiftpræst i Ribe stift, som var årets båltaler. Det var en dejlig tale om lys og medmenneskelig kærlighed. Du kan læse talen længere nede her på siden.
Bålet skulle selvfølgelig også tændes – og intet Sankt Hans bål uden Midsommervisen. Der var godt gang i fællessangen og sangen bredte sig ud over det store areal, hvor folk stod spredt ud over hele plænen.
Da bålet var blevet tændt kunne alle børn lave snobrød og skumfiduser.
Det var en dejlig oplevelse fyldt med fællesskab, sammenhold og godt humør. Der var både lokale Kvaglund borgere, men også folk fra andre bydele i Esbjerg. Der var plads til alle i fællesskabet, på tværs af nationalitet, kultur, religion og alder. Aftenen var en stor succes og efter et år hvor Corona har hærget landet, var det dejligt at vi igen kunne være sammen og opleve fællesskabets glæder.
Gik du glip af aftenen, så kan du se nogle enkelte billeder og videoer her i opslaget og dermed opleve et lille glimt af stemningen.
Årets Sankt Hans aften blev arrangeret af Kvaglund Kirke, Folkehuset Kvaglund og Bydelsprojektet 3i1.
Sankt Hans tale 2021
Ved Kvaglund kirke af Peter Sode Jensen.
I dag er det Skt. Hans. I dag har vi en af årets længste dage. Og så fester vi for solen, lyset og livet. Vi fejrer de lyse nætter og naturens skønhed i sommerdragten.
Og så der her med at jage al ondskab langt væk.
Det er i virkeligheden baggrunden for at der nogen steder er lavet en dukke som skal ligne en heks som bliver brændt af på bålet ved Skt. Hans.
Det er ikke sikkert at I lige ved hvad en heks er.
Hekse er forbundet med ondskab og nogle som bruger mørkets kræfter til at gøre overnaturlige ting. Og som en symbolsk handling (at vi vil af med ondskaben) så brænder vi en dukke som ligner en heks af på toppen af bålet.
Der er ondskab som kan true os i Kvaglund.
Det kan være social nød, familier som går i stykker, mennesker som bliver ramt af sygdom og har det svært. Svigtende børnetal på Kvaglund skole.
Eller unge som bliver lokket ind i det kriminelle miljø.
Der kan være mange forskellige ting som vi kunne sammenligne med Hekse og gerne vil brænde af på bålet. Så vi kan bevare vores lokalsamfund.
På den måde er hekseafbrænding sammenlignelig med det vi siger i kirken hver søndag: »Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen«.
Det må da også gælde alle de ting som kan true vores lokalsamfund her i Kvaglund.
Her er mange ting som vi kan forsage.
Det fortælles i øvrigt om gamle Jens, der lå på sit dødsleje, at han fik besøg af præsten. Præsten spørger alvorligt Jens: »Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?« »Næh,« svarer Jens. »Man skal vel ikke ligefrem skabe sig uvenner lige nu!«
Men nu er djævle, hekse og ondskab ikke altid være lige så enkelt.
Det kommer frem når den svenske forfatter: Astrid Lindgren skriver en af sine fantastiske historier om Pippi Langstrømpe.
Pippi er ikke som alle andre børn. Hun er meget stærk. Hun er meget rig. Hun bor alene. Hendes mor er død og hendes far er sørøver, men næsten aldrig hjemme. Pippi er på ingen måde som andre børn. Hun er på ingen måde den flinke pige som gør hvad de voksne siger hun skal gøre.
Denne historie foregår i skolen, hvor Pippi Langstrømpe af en eller anden grund har forvildet sig hen.
En dag om året kom der til denne skole en rig dame, som uddelte premier til børnene. Men børnene frygtede denne dag. For først skulle de udspørges, så den rige dame kunne finde ud af, om de havde lært noget i årets løb.
Dem, der ikke kunne svare på spørgsmålene, blev sat i en række for sig. De fik ikke nogen præmie.
Og så fik de besked på at skamme sig.
Nu var Pippi netop kommet i skole på den dag, hvor børnene skulle stå ret foran den fine dame. Også Pippi. Men hun kunne selvfølgelig ikke svare rigtigt. Ja, hun svarede endda noget uartigt og frækt. Og derfor blev hun sendt hen til dem, der skulle skamme sig.
Mens hun nu står der i skammekrogen, siger hun til de andre børn som også skal skamme sig: »Nu skal vi også lege ›Hvem ved hvad‹.« Og så stiller hun børnene spørgsmål. Men det er spørgsmål, som de alle kan svare på.
Pippi spørger f.eks. »Hvis Per og Poul skal dele en lagkage, og Per absolut ikke vil have noget, men sætter sig hen i en krog, hvem bliver så nødt til at ofre sig og spise hele lagkagen?«
Og alle børnene svarer: »Poul«. Og Pippi siger: »Jeg gad vide, om der nogen steder findes så dygtige børn som jer. Men nu skal I også få jeres belønning.« Og Pippi tager guldmønter og slik op af sine store lommer og giver det som præmie til hver af dem.
Fortælling slutter med ordene: »Sådan gik det til, at der blev stor glæde blandt alle de børn, der egentlig skulle skamme sig.«
Hvem er det egentlig som burde skamme sig? Ja, jeg kunne godt komme i tanke om et par stykker.
På mange måder tror jeg at vi har det lidt som i historien om Pippi.
Der er nogen som er de dårlige børn. Nogen man ser lidt ned på og sætter i samfundets skammekrog. De udstødte.
Sådan var der også nogle i gamle dage i for 400-500 år siden blev udråbt til hekse og smidt på bålet og brændt. Fordi man mente at de var i ledtog med den onde, djævelen selv.
Men ondskab er ikke kun noget som er hos andre, især dem vi ikke kan li.
For inden i os er der mange gode ting, men der er noget ondt, som skal renses ud. Når vi gør noget forkert over for andre. Når vi taler ondt om andre, fx på facebook, hvor vi kan underholde med andres fejl, holder andre udenfor i vores fællesskab eller vores samfund.
Når vi gør det, så gør vi andre mennesker ondt, og det tjener os ikke i længden.
Når vi gør sådan er vi selv med til at gøre Kvaglund til et dårligt sted at bo.
Så når vi fejrer Sankt Hans og laver sjov med at brænde en heks af på bålet, så er det for at forsage det onde –jage det onde bort fra vores by og sogn og for selv at blive renset.
Vi ønsker at lade sommerens lys og varme, bålets flammer fylde os med alt det, der gør kærligheden til livet og hinanden ægte, sandt og levende. Det er det Sct. Hans drejer sig om.
Så lad os da holde Skt. Hans. Lad os tænde bål og jage ondskaben på flugt. Lade ilden rense os for den ondskab, som også er omkring os og inde i os.
Lad os byde solen, lyset og ilden indenfor og sammen med den bevidstheden om, at lyset er stærkere end mørket.
Så vi kan bringe kærlighedens flamme med ind i livet i forhold til vores nærmeste, vores naboer, kolleger, kammerater.
Lad os som lokalsamfund blive kendt for hvordan vi behandler hinanden og andre som kan true vores lokalsamfund.
Og så kan underet ske, at der bliver stor glæde blandt de børn, der egentlig skulle skamme sig.
Må Sct. Hans bålets flammer minde os om en medmenneskelig kærlighed, der er stærkere end alt andet
–en kærlighed der kan rense det onde ud.
Der kan gøre Kvaglund til det bedste sted at bo.
– Glædelig sommer
