Vi kommer fra forskellige familier. Vi bor på forskellige adresser. Vi har lejligheder på forskellige etager. Nogle bor i villaer og andre i blokke eller rækkehuse. Vi har forskellig alder. Nogle er gamle. Nogle er unge. Nogle er børn og nogle er voksne. Nogle er født i Kvaglund. Nogle er født andre steder i Danmark. Nogle er født i andre lande. Vi har forskellige kulturer. Vi har forskellig hudfarve og hårfarve. Vi har forskellige religioner og livsanskuelser. Vi klæder os forskelligt. Vi er så forskellige.
Alligevel er vi dog ét som en del af menneskeheden på denne klode. Vi har det til fælles, at vi er mennesker. Vi har det til fælles, at vi bor i Kvaglund, i Esbjerg Ø, og vi bor i Danmark. Det er godt at tænke på, at vi har det til fælles. Vi er faktisk, i mere eller mindre grad, forbundet med hinanden.
I kirken hører vi Bibelen fortælle, at alle mennesker er skabt af Gud, og er elsket og villet af ham. Det gælder, uanset om vi kender ham eller ej, eller tror på ham eller ej. I dette er vi alle ét.
Vi hører også om, at når vi er i fællesskab med hinanden, så er vi også forbundne med hinanden. Her bliver kroppen brugt som billede. Ét legeme med forskellige lemmer. Foden, hånden, øret, øjet, næsen er alle forskellige, men hører til på samme legeme.
Legemet er en enhed. Det giver ikke meget mening at forestille sig foden sige: ”Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet”, eller øret sige: ”Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet”. Eller øjet sige til hånden: ”Jeg har ikke brug for dig”, eller hovedet til fødderne: ”jeg har ikke brug for jer”.
Ligesom legemet er en enhed, er vi mennesker det også. Som menneskehed er vi forbundne med hinanden. Hvad vi gør og hvad vi ikke gør, får betydning for andre. Det viser f.eks. klima- og corona-krisen.
Vi kan så nemt få øje på det, som gør os forskellige, og det, som splitter os.
Min bøn er, at vi må fokusere mere på, hvad vi har til fælles, og at vi alle er mennesker, der har brug for at blive set og elsket.
Peter Sode Jensen, Stiftspræst for Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift
Bragt i Kvaglund Kirkes kirkeblad, februar – april 2021