“Hvorfor ringer I med klokkerne søndag formiddag, selvom kirken er lukket”, spurgte en af kirkens naboer en af de første søndage, efter Danmark var blevet lukket ned. Godt spørgsmål. For hvordan kan man holde gudstjeneste, når kirkedøren er låst. Svaret er imidlertid ikke så selvindlysende, som man måske skulle tro. For vi ringer stadig med kirkens klokker for at kalde til gudstjeneste søndag formiddag. Også selvom kirkens fysiske dør er låst. Gudstjenesten er flyttet hjem i stuerne.
Den måde, vi har valgt at takle udfordringen med den låste kirkedør søndag formiddag, er ved at optage gudstjenester på forhånd og lægge dem ud på kirkens hjemmeside samt på Facebook.
Det har givet anledning til nogle interessante samtaler. For hvad er egentlig en gudstjeneste. Og hvad er det, vi prøver på, når vi står i en tom kirke og filmer os selv. Prøver vi at trække kirkens rum med hjem i stuerne, eller prøver vi at trække folk hjemme i stuerne med hen i kirkens rum gennem skærmen?
Det er i forvejen en udfordring for præsten at ”komme ud over kanten”. At det, som bliver sagt, også bliver hørt og fundet relevant. Den udfordring er ikke blevet mindre af, at der nu også er kommet en skærm mellem taler og tilhører. Som Georg Græsholt sagde i velkomsten til en af de første online gudstjenester: ”Nu har tilhørerne jo den fordel, at de bare kan slukke for os, hvis det ikke længere er interessant”. Det er den store udfordring ved onlinegudstjenester. Hvordan kan vi engagere jer ude i stuerne bag ved skærmene, så det bliver til en gudstjeneste, I er med til, og ikke bare noget, I sidder og kigger på, midt i rundstykker og morgenkaffe søndag formiddag.
Det er imidlertid en god udfordring, og forhåbentlig kan vi også bruge det, vi har lært, når vi engang får lov at samles til en ”rigtig” gudstjeneste igen. For uanset, om vi sidder bag skærmen eller på kirkebænkene, gælder det jo ligeså meget: Hvordan bliver gudstjenesten hele menighedens gudstjeneste og ikke bare noget, som de fleste er tilskuere til.
Sidst, men absolut ikke mindst, har i vi lært en del om filmoptagelse og særligt lyd. Og heldigvis har vi fået god hjælp fra Kamilla Skovgaard, en ung kvinde fra menigheden som har særlige evner i forhold til videoredigering. Stor tak til hende for hendes hjælp!
