“All by myself. Don’t want to be all by myself”, af Céline Dion blev jeg mindet om i dag. Det er situationen lige nu for os alle. Vi har ikke ønsket det, men sidder nu helt for os selv. Hvad er det så, der er vigtigt for os? Hvem savner vi at være sammen med!
Dem, jeg savner at have kontakt med, og få en snak med, er alle de kvinder som jeg har kender fra Kvindeklubben. Derfor har jeg ringet rundt til mange af dem og hørt, hvordan de har det.
Hvordan er det er sidde i et land, som ikke er ens hjemland i sådan en krise som Coronakrisen.
Flere gav udtryk for, at det eneste, de ønskede var, at deres børn ville komme hjem, så de var sikre på, at de havde det godt og at de selv kunne se efter, at de ikke blev syge. En dame fra Syrien sagde, ”Jeg tænker meget på mine forældre. Jeg har ikke kunnet få kontakt med dem i nogle dage. Jeg er utryg ved, om der er sket noget. Jeg ved at der ikke er noget sygehus i nærheden, hvis de er syge. Men jeg beder Allah om at passe på dem”. En anden sagde: ”Jeg har hørt, at der kun er 2 respiratorer på Esbjerg Sygehus. Så der er ingen hjælp til os, hvis vi bliver syge.” Der kan jeg berolige med, at der er 41 respiratorer. Kvinderne virker ikke til at være så bange for selv at blive smittet, men mere for, at dem, de elsker, skal blive syge og måske dø.
En kvinde havde oplevet, at hendes nabo var blevet indlagt med Corona. Hun var selv næsten i panik, for hvordan kunne hun sikre sig, at hun ikke fik sygdommen. Det er lige meget, om vi er danskere, eller kun har været dansker kort tid; vores bekymringer og måske frygt er den samme. De nye danskere finder det bare vanskeligt at følge med i informationsstrømmen og sortere i, hvad der berører dem.
Hvilken betydning har troen i denne situation? Den er alt afgørende. Jeg hører at mange lægger bekymringer over til Gud. Når ikke jeg kan være hos dem, så beder jeg Gud: ”Så pas du på dem.” En ældre dame udtrykte: ” Jeg har det godt og skulle jeg blive syg og dø af det, så ved jeg hvor jeg skal hen. Jeg ved, jeg kan se frem til at være sammen med Jesus, og det glæder jeg mig til. Så jeg er ikke bange for at dø, men jeg vil være ked af at være alene, når det sker.”
Paulus skriver i 2.Korinterbrev kap. 5 v. 1 (Bibelen på hverdagsdansk): ” Vi har en jordisk krop som en midlertidig bolig for vores ånd, og vi ved, at når den krop engang er gået til grunde, vil vi få et nyt, himmelsk legeme. Det bliver en evig bolig, som ikke er bygget af menneskehænder”... og længere henne i vers 6 skriver han: ”Derfor er vi altid ved godt mod, for vi ser frem til at komme hjem til Herren, selv om vi endnu en tid skal opholde os i en jordisk krop. Vi sætter en ære i at behage ham i alt, hvad vi gør, hvad enten vi er hjemme hos ham, eller vi ikke er kommet hjem endnu.”
I de ord kan vi som kristne finde hvile og ro i denne tid.
Skrevet af Inge Skjølstrup
