I Kvindeklubben holder vi 2 fester om året, hvor vi inviterer alle kvinder og børn til at komme og være med. Kvinderne inviterer deres veninder med, og alt i alt kommer der omkring 60 kvinder og 40 børn.
Kvinderne kommer med mad fra deres hjemlande. Alle kommer i deres festtøj. Pigerne får deres fineste kjoler på, og jeg kan se i deres øjne, at de glæder sig. Vi spiser sammen. Snakken går ved bordene, og børnene løber rundt i ét virvar. Derefter rydder vi bordene til side og gør klar til dans. Alle får mulighed for at vise en eller flere danse fra deres hjemland. Det er en aften med masser af glæde og latter.
Det har undret mig, hvorfor denne simple form for fest fungerer. Hvorfor kommer kvinderne trofast? Gulli har været med mange gange, og hun er med til at invitere andre. Hun siger: ”Jeg kommer til Kvindefest, fordi jeg godt kan lide at danse. Maden og fællesskabet er også godt. Det er bare meget hyggeligt”. Dans kan være med til, at man glemmer sygdom, bekymringer og alt det, der tynger i hverdagen. Dans kan give et slip fra hverdagens trivialitet. Måske har Kvindefesten muligheden for at give en pause fra hverdagen, f.eks. fra bekymringerne om, om jeg får lov til at blive i Danmark. Hvad finder politikerne på, som kan skabe bekymring og usikkerhed om ens fremtid? Her kan en Kvindefest måske lede tankerne væk
fra det, og bare give plads til glæden over at leve i dag, og være i sikkerhed i dag. Maden er med til at samle os. Kvinderne kommer og har brugt deres kostbare tid på at lave god mad. Maden er for mange af de kvinder, der kommer, en måde at kommunikere kærlighed til deres familie og venner. Jeg glæder mig over at kunne være sammen med kvinder fra mange andre lande. Det har i den grad været med til at give mig et fokus på, hvad fællesskabet, maden og dansen kan bringe af glæde og forvandling af livet, vi lever. Når jeg læser om Jesu liv, læser jeg, at han deltog i de fester og bryllupper, der var. Vores himmelske far gav også israelitterne mange forskrifter på, at de skulle holde fest og bruge festen til at mindes ham og alt det, han havde gjort for dem. Så vi tilhører en Gud, som vil, at vi skal feste og udtrykke vores glæde derigennem. Lad os blive inspireret af de mennesker, som er kommet til vores land. De viser os, hvilken forvandling der ligger i samvær, dans og fællesskab.
Af Inge Skjølstrup
Kvaglund spiser sammen Når Kvaglund spiser sammen den 10. april, er det også en mulighed for at dele næstekærlighed og omsorg med hinanden. Venskab kan starte på baggrund af, at vi spiser sammen.
Fællesspisning i Kvaglund Kirke hver uge Når vi har fællesspisning torsdag kl. 12.30, kan vi komme og snakke sammen og spise Inge Kaus’ gode mad. Det er også med til at give en mulighed for fællesskab og samvær.
