Hevidar fra Syrien er i praktik i Kvaglund kirke og i Folkekirkens Tværkulturelle Center (FTC). Hun er specielt tilknyttet ”Kvinder møder Kvinder”, som mødes hver onsdag kl. 14 til 17. Jeg fik et hurtigt interview, før Hevidar skulle afsted for at hente en kurdisk kvinde, som skal med i kvinde-klubben for første gang.
Hvor længe har du boet i Danmark?
– Jeg har boet her 1 år og 1 måned. Jeg er kommet til Danmark som familie-sammenført. Min mand kom til Danmark 1 år tidligere, før børnene og jeg kunne komme hertil, og vi igen kunne være sammen som familie.
Hvad ønsker du dig af livet her i Danmark?
– Jeg ønsker, at mine børn skal få et godt liv. Jeg ønsker at leve i et land med fred, hvor jeg ikke skal være bekymret for mine børn. Et land, hvor jeg ikke konstant skal tænke: ”Hvordan går det i dag?” og være bange hele tiden. Jeg ønsker et godt liv for mine børn. Jeg ønsker, at de skal få uddannelse. Jeg har selv gået i skole til 4. klasse, men jeg vil gerne, at mine børn får en bedre uddannelse. Måske de bliver læger, siger Hevidar med et drillende smil.
Hvad ønsker du for dig selv?
– Det vigtigste er mine børn og min mand. Mig? – Det er ikke så vigtig med mig! Men jeg vil gerne åbne en restaurant og sælge kurdisk mad eller kager. Det kræver bare mange penge at starte, og lige nu har jeg ingen, siger hun igen, med sit karakteristiske drillende smil. Jeg vil også gerne lære at læse og skrive dansk, så jeg kunne gå på VUC og tage en 9. klasse. Maja i kvindeklubben hjælper mig med at lære at skrive dansk.
Hvad oplever du som godt ved at være med i Kvindeklubben?
– Jeg møder andre kvinder, og jeg lærer mere dansk. Jeg har lært at cykle. Det kunne jeg ikke før, men nu har jeg lært det, og jeg cykler meget med mine børn. Jeg har et sted, hvor jeg kan
invitere andre kvinder med, så de også kan lære dansk. Kvaglund kirke hjælper meget, og hjælper mange. Hvis der er noget, jeg ikke kan læse, så hjælper de mig med at forstå, hvad der står. I kvindeklubben kan jeg også få hjælp, men jeg kan også give noget. Jeg har lavet kurdisk arabisk mad. Alle smagte på det og ville gerne have opskriften. Jeg har fortalt om mit hjemland og vores traditioner. Jeg inviterer andre til kvindefest og til ”Kvinder møder Kvinder”, men mange gange kommer de ikke. Jeg tror, det er, fordi de ikke ved, hvor godt det er at være der.
