Nyheder


Gospel INFOGOSPEL-INFOGospelkor INFONogle tanker om VingårdsmandenPernille Sand Folkersen


Aktivitetskalender

Fredag 22/09-2017

09:30 Babysalmesang

17:30 Running Dinner

Fredag d. 22. sept. kl...

Søndag 24/09-2017

10:30 Gudstjeneste ved Jakob Wilms Nielsen

Temagudstjeneste om Lu...

Tirsdag 26/09-2017

14:30 Tirsdagscafé

Film om Martin Luther<...

International Mandeklub

Det går forrygende i den internationale mandeklub, hvor 20-30 mænd fra 10-15 forskellige lande mødes hver tirsdag kl. 18-20. Der er et varieret program, men vi spiser sammen hver anden gang og hjælper hinanden med at lave maden. Derudover er der tid til fællesskab, samtaler på dansk med hjælp fra andre sprog, sport, udflugter, grill i den fælles kolonihave, livshistorier, orientering om cykelværkstedet for internationale studerende og flygtninge, hvor nogle af mændene hjælper til.

Der er mulighed for at blive efter kl. 20 og bare være sammen om et spil billard, andre spil, samtaler eller hvad man ellers finder på.

Det er Poul Martin, der har været hovedkraften i at opstarte og udvikle klubben, som er en del af FTC´s aktiviteter. Der er nu både et programudvalg og en styregruppe, hvor deltagerne i mandeklubben kommer med gode ideer og lægger en arbejdsindsats, for at klubben kan køre godt.

Mange steder oplever man, at det er svært at skabe et internationalt fællesskab, som mænd vil være med i. Her er det lykkedes trods meget forskellig religiøs og etnisk baggrund, uddannelsesniveau og antal år i Danmark. Nogle er nye i Danmark og mangler et godt fællesskab. Nogle er muslimer, andre kristne eller noget helt tredje, nogle forstår ikke meget dansk endnu, andre har været her mange år.

Der er kontakt med mange forskellige nationaliteter, og alligevel oplever vi, at vi har langt mere til fælles end at vi alle er mænd. Poul Martin (tlf.: 5240 4087) leder den internationale mandeklub og kan kontaktes, hvis man vil høre mere om, hvordan man kommer i gang med noget tilsvarende. Vi tror, at der er et behov for et lignende fællesskab for internationale mænd i andre byer i Ribe Stift.

Daniel Ettrup Larsen

Stiftspræst for FTC

Læs programmet for International mandeklub her.