Fastelavn i Kvaglund Kirke

Kom til fastelavn i Kvaglund Kirke den 26.februar 2017.

Fastelavnssøndag er der en børnevenlig gudstjeneste med nye og gamle børnesalmer.

Efter gudstjenesten er der boller, kakao og kaffe. Det koster 10 kroner pr. person, og 25 kroner for en familie. Derefter er der indendørs tøndeslagning for små og store børn fordelt i forskellige aldersgrupper. Der vil være kåring af katte konger og -dronninger.

Alle børn opfordres til at være klædt ud, når de denne søndag kommer i kirke. Der vil være catwalk, hvor alle børnene får lov til at gå med deres kostumer, og der bliver en lille præmie til alle, der tør.

Indbydere til fastelavnsarrangementet er menighedsrådet, korps, grupper, klubber og kor med tilknytning til Kvaglund Kirke.

Læs evt. mere om fastelavn på Dansk Historisk Fællesråds www.historie-online.dk